Ren Blog

Ren Blog

---

Denne blog handler om skoledrift, målstyring, god undervisning og meget andet.

Mest af alt er det en kanal, hvorigennem jeg kan få afløb for mine holdninger på området.

Og måske bliver du som læser også inspireret til at tænke videre over, hvordan skoledrift kan gøres bedre.

Syndefaldet og NPM

MålstyringPosted by Daniel Bachmann Tue, December 06, 2016 15:34:50

Mit første blogindlæg affødte en række positive reaktioner. Dem takker jeg for. Der var også et par sympatiske argumenter imod mine holdninger. Dem takker jeg også for. Begge reaktioner har givet mig endnu mere lyst at dele mine synspunkter.

Før vi kommer ind på undervisningssektoren for alvor, tillader jeg mig i dette indlæg at male med den brede pensel.

Jeg starter med Adam og Eva og syndefaldet (hæng bare på; der er en pointe). Som I erindrer, lader Eva sig lokke til at spise af kundskabens træ. Det havde Vorherre ellers forbudt disse to første mennesker, og som straf måtte de derfor lide den tort at blive bortvist fra Paradisets Have. Og så stod (og står) den ellers på slid og slæb og smertefulde fødsler.

Men sådan er vi mennesker jo. Vi gør af og til dumme ting for blot at stille vores nysgerrighed.

I store dele af den offentlige sektor i Danmark (og andre vestlige lande) kom det seneste syndefald med introduktionen af ”New Public Management” (NPM). Det var en tendens, der startede i 80’erne, men trenden fik først sit navn i 1991 af Christopher Hood.

Dette nye dyr i åbenbaringen har fået mange hug med på vejen de senere år, men vi skal huske på, at NPM egentlig er født af en nobel tanke om at effektivisere den offentlige sektor ved blandt andet at blive bedre til at indsamle viden og data om præstationer. For hvem kan have noget imod at vi indsamler viden? Hvem kan have noget imod at effektivisere? Det lyder alt sammen lige så tillokkende som et rødt og saftigt æble fra Kommissærens æbleplantage.

I dag kan vi blot konstatere, at denne effektiviserende nysgerrigheds-NPM har udvirket det stik modsatte. For den enkelte borger virker sektoren ikke mere effektiv, for vi konstaterer hver dag, at der er store mangler i den offentlige service. Den virker heller ikke til at være blevet billigere, for skattetrykket er kun steget. Jeg påstår ydermere, at vi har fået en sektor med flere teknokratiske mellemledere og med større mistillid og kontrol (det vil jeg vende tilbage til i en række senere indlæg).

En lille morsom detalje fra NPM-overdrevet er, at førnævnte Hood (og Ruth Dixon) har undersøgt udkommet af 30 års NPM i den britiske offentlige sektor. De har fundet, at den er blevet omkring 2/5 dyrere, mens der er blevet omkring 1/3 færre ansatte. Desuden har de to forskere faktisk haft svært ved at finde pålideligt data, noget som ellers burde være en af fordelene ved en præstationsmålende tilgang. De konkluderer samlet set, at sektoren er blevet lidt dårligere og lidt dyrere. Ups.

Om denne lidt uheldige karakteristik kan overføres til Danmark, ved vi jo ikke med sikkerhed. Men jeg mener, at den øgede mistillid og kontrol i sig selv udgør så stort et problem, at vi bør omkalfatre denne dominerende styringsmetode.

Om ikke andet, så fordi NPM-syndefaldet desværre ikke har gjort os klogere, i modsætning til Adam og Evas ditto. Eva og Adam opdagede dog, at de var nøgne. Det har vi fortsat til gode.



  • Comments(2)//blog.rentavle.dk/#post1

Ren Blog - hvem er jeg?

LæringsmålPosted by Daniel Bachmann Thu, December 01, 2016 13:36:30

Så er det snart jul. Og som en anden julemand har jeg besluttet mig for at dele ud af alle mine meninger om skole, undervisning og meget andet.

Det er jo dejligt med gaver, tænker I. Men jeg må skuffe jer med det samme: Som med den rigtige julemand kan I heller ikke bytte mine gaver. I er dog meget velkomne til at give mig gaver ved at kommentere på mine udgydelser.

Jeg starter denne blog lidt blødt med at fortælle om mig selv. Jeg er cand.mag. dansk og samfundsfag fra Aalborg Universitet. Så jeg ved en masse om modernisme, arbejdsmarked og gruppearbejde.

Jeg har været efterskolelærer på en skole, der er gået konkurs, været konsulent på Akkrediteringsinstitutionen, der snart skal udflyttes til Holbæk (hvor der ikke længere er nogen uddannelsesinstitutioner), og nu er jeg ekstern underviser på Metropol, der lige har afskediget 10 % af de ansatte.

Så jeg kender til op- og nedturene inden for skole- og undervisningsverdenen. Men det er nu ikke de mere materielle omstændigheder, der interesserer mig mest. De er såmænd vigtige nok, absolut. Men jeg mener, at der foregår et endnu vigtigere og mere graverende skred i den danske uddannelsessektor lige nu. Ja, faktisk har det stået på i en del år.

Jeg taler om skredet fra en skoleverden præget af vidensorienteret undervisning med den engagerede lærers fokus på kundskaber og dannelse til en uddannelsesverden hvor der måles, vejes, målsættes, læringssynliggøres og styres efter alle kunstens regler.

Dette skred består af små ændringer her og der. For det kan synes uskyldigt at opsætte læringsmål for det enkelte fag og skoleår. Det er jo bare en synliggørelse af de kompetencer, eleven/den studerende skal have?

Ja, men jeg vil påstå, at denne lille udvikling nærmere er en afvikling af den danske skoletradition, fordi den teknokratiserer og robotiserer en sektor, der burde være styret af mennesker med noget på hjerte.

Det er det grundlæggende tema for min blog.

Fortsættelse følger.

  • Comments(10)//blog.rentavle.dk/#post0